TRANDERS HØJE

arkæologer fra Nordjyske Museer har omhyggeligt udgravet området

Tranders Høje bugner af
spændende jernalderhistorie

Inden byggeriet af den nye bydel gik i gang, har arkæologer fra Nordjyske Museer omhyggeligt udgravet området, der tidligere har huset en hel jernalderlandsby. Og det er ikke småting, det er lykkes dem at grave frem.

Da den aalborgensiske undergrund indeholder store mængder kridt, har det nemlig været muligt at finde flere unikke og ekstremt velbevarede fund. Arkæologerne har blandt andet udgravet hele 400 langhuse samt over 50.000 knogler fra både mennesker og dyr. Det giver et enestående indblik i hvilke dyr, der indgik i landbruget, hvilke dyr der blev jaget eller fisket, og hvilke knogler, der blev brugt til redskabsfremstilling.

Dagliglivet i jernalderen var i høj grad præget af at skaffe mad på bordet, sikre fred i landsbyen samt skabe de bedste forudsætninger for familiens fremtid. Og en stor del af dette skete i samspil med guderne gennem bønner og ofringer. Vi kender til menneskeofringer som Grauballemanden og Tollundmanden, og i Tranders Høje er der også fundet et unik menneskefund. Det er skelettet fra en 30-40-årig mand, der er blevet stukket i maven med et spyd eller sværd, bundet på hænder og fødder og smidt i et hul i jorden, hvilket tyder på at han måske er blevet ofret til guderne. 

Derudover har arkæologerne fundet keramik, krukker, kar og jernredskaber, hvor især fundet af 19 dragtnåle fra den tidlige jernalder omkring år 500 f.Kr. skiller sig ud. Typisk er nåle som disse fundet som gravgaver på gravpladser, men disse dragtnåle er måske udtryk for, at der har været en særlig velstand i denne jernalderlandsby.

Nordjyske Museer har tidligere lavet udgravninger på den østlige og vestlige side af Tranders Høje, så nu har de fået den sidste brik i puslespillet for at kunne tegne det store billede af levevilkårene i Nordjylland for omkring 2.000 år siden.

Når du bevæger dig rundt i Tranders Høje, kan du gå på opdagelse i historien. Nordjyske Museer har nemlig omdannet den klassiske kulturhistoriske rapport fra udgravningerne til ni store plakater med fortællinger om de mange spændende fund, der er gjort netop her.

VIL DU VIDE MERE OM
DE NYE BOLIGER I TRANDERS HØJE?
KONTAKT OS I DAG

Kontakt formular etape 1

Jeg bekræfter hermed, at udlejningsformidler må kontakte mig ang. Tranders Høje via mail, sms og telefon med viden og fakta om de nye boliger.
Data opbevares i overensstemmelse med A. Enggaards datapolitik

RING TIL OS OG HØRE MERE OM DE NYE BOLIGER 7217 0008

Bygherre:

WEBSITE MADE BY MEDIAPULSE